Tenerife: del 1

Fønikspalmen, Phoenix canariensis, findes naturligt kun på de Kanariske Øer. Det er en høj og robust palme, med blade på 6 meters længde.

I kraft af millioner af års isolation på de Kanariske Øer, der ligger ud for Nordvestafrika, er fønikspalmen som art opvokset i et unikt evolutionært eksperiment, som naturen har udført på de syv vulkanske øer, der aldrig har været landfaste med det afrikanske kontinent. Deraf kommer øernes biologiske egenartethed, herunder den særlige fønikspalme. Naturen har udviklet en prydelig art, som vokser frodigere og smukkere end dens slægtning, daddelpalmen (Phoenix dactylifera).

Desværre er mange af fønikspalmens naturlige levesteder blevet ødelagte i tiden efter den spanske kolonisering af de Kanariske Øer i det 15. århundrede.
Heldigvis findes den stadig nogle få steder i naturlige omgivelser.

Under en rejse til øen Tenerife i januar/februar 2013, så jeg utallige fønikspalmer i en af de få tilbageværende (semi-) naturlige palmelunde, der strakte sig fra bjerglandsbyen Masca til lavlandet, nær Atlanterhavet, via en dyb, skyggefuld kløft. Her følger nogle fotografier fra en strabaserende vandring gennem hele kløftens udstrækning.

Vandringen i kløften blev gennemført af en mor, en far og to børn. Turen havde et fald på 630 højdemeter. Det tog seks timer at nå til kløftens udmunding ved havet, hvor vi blev hentet i båd.

Nedstigningen begyndte ved palmebevoksningens øverste del, nær bjerglandsbyen Masca.

Den øverste del af kløften er solbagt. Vegetationen er tørketålende, og består bl.a. af sukkulenter i slægten Euphorbia.

Længere nede bliver kløften smal, omgivet af stejle bjerge.

Vi kommer til en mørkere del af kløften, hvor fugtighedselskende vegetation trives.

Efter en kort pause fortsætter selskabet til fods.

I vandløbet, og langs med det, vokser Phoenix canariensis i alle livsstadier.
Her er det et “barn”, som er under 1 meter i højden.

Adiantum sp. og spirende fønikspalme (til højre) ved vandløbet. Palmen har ca. 4 spæde blade, der er helt smalle.

Terrænet er på én gang hårdt og meget opmuntrende.

Endemiske planter ses alle steder omkring os. Her er det Euphorbia atropurpurea.

En giftig slyngplante, Bryonia verrucosa.

Et kanarisk piletræ, Salix canariensis. Piletræer (Salix) er normalt løvfældende, og vokser hovedsageligt i tempererede områder. Men Salix canariensis vokser ved høje temperaturer året rundt. Alle piletræer vi så på vandringen havde både nye og ældre grønne blade, og blomster på én gang (begyndelsen af februar). Det var en speciel oplevelse at se arten.

Dejligt at have set fønikspalmerne i naturlige omgivelser.