Evigt forår i bjergskov

Tenerife: del 3

Laurisilva Tenerife

De Kanariske Øer sparker røv – set fra en naturhistorisk synsvinkel. Unikke dyre- og plantearter findes her, i serier af helt specielle naturtyper. Her skal det handle om en af dem; laurisilva, eller “laurbærskov”. Det er en særlig slags bjergskov, som er grøn året rundt i kraft af et fugtigt, konstant forårsagtigt klima.

Naturforskeren Alexander von Humboldt beskrev i 1799 Tenerifes klima- og vegetationsbælter på en ekspedition fra kysten til vulkanen Teide midt på øen. Hans opdagelser på øen var med til at lægge grunden til de biogeografiske videnskaber, der undersøger samspillet mellem topografi, klima, dyr og planter. I den ånd rejste min familie og jeg i von Humboldts fodspor, og gik på opdagelse i naturen.

Vores rejse

I vinteren 2013 foretog vi således en ekskursion til Tenerife. Her oplevede vi øens særlige natur, som passatvinden og vulkankæder har inddelt i et væld af former – fra halvørken til diset, dryppende bjergskov. Tenerife er den største, højeste og botanisk set mest interessante af de Kanariske Øer. En rigdom af variation og biologisk mangfoldighed.

Laurbærskoven fandt vi på de steder, som jeg i notesbogen har kaldt for L8 (Teno-bjergene) og L5, L6 (Anaga-bjergene).

Tenerife

Turen til bjergene går ad små veje, der fører op i højlandet. Efterhånden er det støvede lavland lagt bag os. Vi træder ind i en grønnere sfære. Det er skybæltet – det klimatiske “lag”, som findes i en højde af ca. 600-1.200 meter. Luften er mild og forårsagtig hele året. Rigelig nedbør vedligeholder naturens have af stedsegrønne løvtræer og myriader af blomstrende urter.

Laurisilva

Denne fugtige type bjergskov er domineret af laurbær og laurbærlignende arter af træer. Det er et plantesamfund fra den tertiære periode, en hensvundet tid i Jordens historie. Laurbærskoven var udbredt i det dengang varme og fugtige Europa og Nordafrika. Senere trak den sig tilbage da klimaet blev koldere og mere tørt. I dag er den begrænset til nogle få udposter; de Kanariske Øer, Azorerne, Madeira og Kap Verde Øerne.

Laurbærskoven har isoleret sig på disse afsondrede tilflugtssteder. Det fugtigvarme klima, som  laurbærskoven oplevede i sin daværende storhedstid, finder den endnu her på de atlantiske øgrupper, skovens sidste hjemsted.

Laurisilva Tenerife

Regn og tåge indhyller ofte skoven fordi den jævne passatvind bliver tvunget op ad bjergskråningerne, hvor fugtigheden fortættes. Klimaet i bjergskoven er mildt og oceanisk. Året rundt er temperaturen moderat.

En besynderlig ting er at nogle af skovens træer blomstrer på tilfældige tidspunkter. Blomstringen er ikke strengt synkroniseret med årstiderne, hverken imellem eller inden for de enkelte arter. Fuglene kan finde modne frugter året rundt.

Laurisilva Tenerife

På en stille februar-dag fornemmede vi den forårsstemning, som i bjergskoven hviler året rundt, takket været de konstante betingelser.
(Filmklip herunder).

Skoven er rig på arter, mange af dem endemiske – de findes kun her. Træerne er over 30 meter høje, og man kan finde op til 20 forskellige træarter på få hektarer skov.

Selv om vinteren vokser ørnebregner ivrigt. Ingen fare for nattefrost.

Laurisilva Tenerife

Et sted i skoven er vi omgivet af fuglesang og sprøde grønne bladfarver. Gule blomster lyser op fra toppen af Sonchus congestus (til højre på foto). Det er en slægtning til svinemælk (almindelig dansk ukrudtsplante), som i løbet af nogle millioner års evolution på Tenerife og Gran Canaria har udviklet sig til et monster på 2 meters højde med regulære grene i stedet for tynde stilke.

Laurisilva Tenerife

Andre slags planter i overstørrelse findes også i laurbærskoven. Lyng bliver her op til 12 meter høj, når det gælder arten trælyng, Erica arborea. Den findes også i middelhavslandene, hvor den vokser som en busk.

Laurisilva Tenerife

På stejle, vindudsatte klipper danner trælyngen tætte krat. På billedet er det en af de yngre turdeltagere (min datter), som udforsker terrænet.

Laurisilva Tenerife

Den fugtige vind stryger gennem vegetationen, og afsætter små vanddråber på træernes blade. Grenene er derfor bevokset med bregner, mos og andre epifyter.

Laurisilva Tenerife

Vi bevæger os længere ind i bjergskoven. En stemning af forfald blandes med den blide frodighed da vi betragter de lasede grå gardiner af Usnea-mos, der hænger fra træernes grene, hvor de flagrer som spøgelser. Den slags mos elsker jeg. Det er tågeskovenes kendemærke.

Laurisilva Tenerife

I skovens dyb er bunden mørk og tom under kronetaget. Vi befinder os på en stejl bjergskråning, men min datter er en dygtig klatrer.

Laurisilva Tenerife

I lysninger ved klippepartier findes en rig underskov af sjældne urter og buske.

Laurisilva Tenerife

Her har vi fået øje på en stor blomst – det er Canarina canariensis, som er et særkende for laurbærskovene på de Kanariske Øer – det eneste sted i verden, hvor blomsten findes.

Laurisilva Tenerife

Det evige forårsvejr i Tenerifes tågezone har bevaret plantesamfundet som en tidslomme i et levende museum, mens dets hidtidige udbredelse er forsvundet. Skovens altmodische karakter understreges af arternes sammensætning. Nogle af dem tilhører slægter, der i tidernes morgen var vidt udbredt. Nu repræsenterer træerne deres slægter i afsondrethed, for deres nærmeste familiemedlemmer er i dag hensat til fjerntliggende egne af kloden, som f.eks. Otocea, der ellers vokser på Madagaskar, i Østafrika, Caribien og Sydamerika.

Naturbeskyttelse

Er Tenerife så et sikkert tilflugtssted for laurbærskoven? Ja og nej.

Der er kun 10% af den oprindelige laurbærskov tilbage. Det er en udsat naturtype, som er hjemsted for 160 udryddelsestruede arter. 40% af truede planter på de Kanariske Øer er knyttet til laurbærskoven.

Naturen på Tenerife har gennemgået en bitter cocktail af miljøbelastninger igennem århundreder. Skoven er blevet fældet til brændsel. De tynde, lige stammer, der skyder op fra rødderne af de fældede træer, er blevet brugt til fremstilling af redskaber, som igen har banet vejen for landbrugets fremmarch. Skove er blevet omlagt til marker. Intensiv opdyrkning og overgræsning har udmattet naturen. Samtidig bliver nye planter ført til øen. Nogle af dem driver de oprindelige arter på flugt. Invasive planter kan man nu se mange steder på Tenerife, hvor de fortrænger hjemmehørende, endemiske arter. En sørgelig ensretning, som af og til forstærkes af hærgende skovbrand.

Den slags ødelæggelser så vi. Man er ikke i tvivl om at det tager lang tid for skoven og den biologiske mangfoldighed at rejse sig fra sådan en slagmark.

Laurisilva Tenerife

På den anden side, så går det fremad. De tilbageværende laurbærskove i god stand, og de fleste under effektiv naturbeskyttelse. Selvom de skove, der tidligere har været ryddet, er mere ensartede og fattigere på arter, så ligger der et stort potentiale i at de fremover forvaltes uden aktive indgreb. Nu får Tenerifes skove lov til at udvikle sig frit.

Bjergskoven opsamler meget vand i form af dugdråber. Det har betydning for øens vandressourcer. Tenerifes befolkning har på mange måder glæde af naturbeskyttelsen og skovens fortsatte trivsel.

Laurisilva Tenerife


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/tobiasvalentin.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405