Sammenligning af klimaet ved to lokaliteter for kuldetålende palmearter; Jubaea chilensis og Phoenix theophrasti

De to palmearter Jubaea chilensis og Phoenix theophrasti er to af de mest kuldetålende arter blandt palmer med fjersnitdelte blade. Blandt palmer med med vifteformede blade findes der som bekendt betydeligt mere kuldetålende arter, f.eks. i slægterne Chamaerops, Sabal og Trachycarpus.

Palmer med fjersnitdelte blade (“fjerpalmer”) er derfor i det ultimative grænseområde for mulig dyrkning i Nordeuropa. For at dyrkning af dem skal lykkes, kan det være godt at leve sig ind i hvilke klimabetingelser palmerne kommer fra i naturen.

Jubaea chilensis Denmark Copenhagen

Jubaea chilensis i København, 2007 (Botanisk Have). Palmen klarede sig ikke på friland, men hvis nogen fjerpalme har en chance for at vokse i Nordeuropa, så er denne art spidskandidat,  tæt forfulgt af Phoenix theophrasti.

De naturlige levesteder for Jubaea chilensis er nok de mest vinterkølige lokaliteter for vildtvoksende populationer af fjerpalmer overhovedet, og levestederne for Phoenix theophrasti hører bestemt også til blandt de mest vinterkølige. Vinteren hos begge disse palmer i naturen, er køligere end vintrene på levestederne for fjerpalmerne i slægten Butia sp. Det betyder i ikke nødvendigvis at Butia-arterne i praksis er meget mere sarte, blot at klimaet på deres voksesteder i teorien peger i den retning. Og som hovedregel er der tydelig sammenhæng mellem planternes temperaturtolerance og klimaet i det naturlige oprindelsesområde, selv om der selvfølgelig findes undtagelser, som kan skyldes variationer i klima og geografisk udbredelse i evolutionshistorisk tidsperspektiv.

Her vil jeg fokusere på de to førstnævnte arter, og deres klimabetingelser i naturen, som i sidste ende kan indikere palmernes marginale styrker og svagheder som dyrkede planter i Nordeuropa. Jubaea chilensis og Phoenix theophrasti stammer begge fra subtropiske vinterregnsområder, dog fra hver sin ende af verden; Jubaea chilensis er kendt fra et område i det centrale Chile, mens Phoenix theophrasti er vildtvoksende enkelte steder i det østlige del af Middelhavsområdet, nok mest kendt fra lokaliteterne på øen Kreta.

Distribution World Map, Jubaea chilensis & Phoenix theophrasti

Alligevel er der forskelle i de to arters naturlige klimaforhold – små, men betydelige forskelle. Ved at se på klimatal, der fortæller mere detaljeret om palmernes vilkår i naturen, kan man blive klogere på ( og overrasket over!) hvilke normaler og ekstremer de pågældende palmer gennemlever i naturen. Det er ikke altid let at finde klimatal, der stammer fra områder tæt på palmernes naturlige lokaliteter, men for arterne Jubaea chilensis og Phoenix theophrasti findes der faktisk brugbare tal fra temmelig nærliggende klimastationer med gode data, målt over lang tid.

Klimatal for byerne (1) Santiago, Chile og (2) Iraklio (Heraklion), Kreta fortæller lidt om to vigtige palmelokaliteter, nemlig hhv. (1) La Campana, Chile (Jubaea chilensis-lokalitet) og (2) Kretas nordkyst (Phoenix theophrasti-lokalitet). Klimatallene er nogenlunde repræsentative fordi de målingerne er foretaget kun 70-90 km fra palmelokaliteterne, og i samme højde – nemlig hhv. 475 meter (Santiago) og kystniveau (Iraklio/Heraklion). Palmelokaliteternes højde er hhv. cirka 500 meter (Jubaea chilensis) og kystniveau (Phoenix theophrasti).

Klima-Jubaea-chilensis-og-Phoenix-theophrasti

Hvad viser tallene?

  • Jubaea chilensis vokser generelt ved væsentligt lavere temperaturer året rundt end Phoenix theophrasti. Jubaea chilensis oplever om vinteren lavere normaltemperaturer end nogen anden fjerpalme i naturen – sandsynligvis også nogle af de laveste ekstremtemperaturer for fjerpalmer verden over.
  • I habitatet for Jubaea chilensis kan lave temperaturer, endog nattefrost (!), forekomme i de fleste af årets måneder. I modsætning hertil er klimaet stort set frostfrit året rundt ved Kretas kyst, hvor Phoenix theophrasti vokser.
  • Om sommeren oplever Jubaea chilensis i naturen samme eller lavere nattemperaturer end en Jubaea, der bliver dyrket i København eller Stavanger.
  • Vinterens normaltemperaturer ved Jubaea chilensis-området er blandt de laveste vinter-normaltemperaturer for noget sted i verden, hvor der findes vildtvoksende palmer, herunder også viftepalmer. Dog er kulderekorderne ikke meget lave i området, hvor Jubaea chilensis findes. Faktisk er vinter-normaltemperaturen sammenlignelig med de køligste naturlige lokaliteter for Chamaerops humilis, og er kun en anelse varmere end vinter-normaltemperaturen på de køligste Trachycarpus takil-lokaliteter. Kulderekorderne er som sagt en anden sag –  Jubaea chilensis oplever mere moderate udsving fra normalerne i forhold til f.eks. Sabal og Trachycarpus.
  • Phoenix theophrasti oplever heller ikke ekstreme kulderekorder – og kulderekorderne er varmere end hos Jubaea chilensis. Dog er levestederne for Phoenix theophrasti blandt de mest vinterkølige i forhold til andre naturlige Phoenix-habitater i verden. Som nævnt overgår Phoenix theophrasti også Butia sp. i denne henseende.

Jubaea-voksesteder med kølig sommer

Skønt nattemperaturen om sommeren i Santiago er næsten ens med nattemperaturen i København om sommeren, så er dagtemperaturen betydeligt varmere, som man kan se i klimatabellen for Santiago. Her bliver man som palmedyrker en smule skeptisk overfor potentialet for Jubaea chilensis som dyrket plante Nordeuropa, da man kunne få den mistanke at arten er afhængig af varme dagtemperaturer. Men der er trøst at finde, når man studerer sagen nærmere. Palmens afhængighed af varme dagtemperaturer er “en sandhed med modifikationer”. Arten findes på omtrent 12 lokaliteter i det centrale Chile mellem 31°S – 35°S, og klimaet varierer ganske vist kun en smule i forhold til Santiagos klima, da der mest er tale om lignende indlandsområder inden for forholdsvis kort afstand herfra. Men visse steder i udbredelsesområdet er sommertemperaturen forholdsvis lav, og helt sammenlignelig med temperaturen i København og andre steder i Nordeuropa.

Nogle få Jubaea chilensis-lokaliteter ligger tættere på Stillehavet, f.eks. nær havnebyen La Serena – og her er temperaturen i årets varmeste måned kun en anelse højere end f.eks. i København. Det skyldes Stillehavets udjævnende indflydelse på temperaturen. Tallene for La Serena er i den varmeste måned: 21,6°C (dag), 13,6°C (nat). I København (Lufthavnen) er tallene til sammenligning 20,4°C (dag), 12,9°C (nat). Vintertemperaturen på kystlokaliteterne er lunere end i Santiago, men hovedsagen er at der helt afgjort er et overlap mellem nordeuropæiske og chilenske kyst-sommertemperaturer i palmens naturlige komfort-zone.

Her har jeg lavet en oversigt, som viser at der findes et vist overlap i dag- og nattemperatur i årets varmeste måneder på hhv. kyst- og indlandslokalitet i Chile, sammenlignet med København.

Klima - Santiago, La Serena, København

Habitat-klima for Phoenix theophrasti vs Phoenix canariensis

På flere måder bekræfter klimatal fra Jubaea chilensis-oprindelseslandet, at denne art er overlegen i hårdførhed, set i forhold til Phoenix theophrasti.

Er Phoenix theophrasti overhovedet egnet til frilandsforsøg i Nordeuropa?

Det må først og fremmest komme an på forsøg udført i praksis. Helt håbløst er det ikke, for den almindelige kanariske fønixpalme (Phoenix canariensis) har vist sig at kunne dyrkes (omend foreløbig kun kortvarigt) i Norden. Dog kræver det overordentlig grundig vinterdækning og aktiv beskyttelse mod regn og sne, hvis det overhovedet skal lykkes den kanariske fønixpalme at overvintre. Måske er langsigtet dyrkning under den slags forhold mere realistisk med P. theophrasti.

Phoenix theophrasti Botanisk Have 1 Statens Naturhistoriske Museum

I Danmark må man foreløbig se Phoenix theophrasti under glas – her i Hus 2 i Botanisk Have (Statens Naturhistoriske Museum).

Man kan sagtens forestille sig at Phoenix theophrasti er lidt mere kuldetålende end sin kanariske slægtning. Selv om vinteren ved Kretas kyst er lun og stort set frostfrit (jævnfør ovenstående), så er vinteren trods alt køligere her end på de Kanariske Øer, som er hjemstedet for fønixpalmen, Phoenix canariensis. Dette faktum taler for at Phoenix theophrasti har lidt mere at byde på i forhold til Phoenix canariensis, når det gælder kuldetolerance.

Det er bare at gå i gang, og prøve lykken.

Phoenix canariensis Masca Tenerife

Slægtningen P. canariensis kommer fra et næsten tropisk klima, og er nok mindre kuldetålende end P. theophrasti.