Slanger ved Oslofjorden

Norge: del 2

Krybdyr-jagten fortsætter. Efter det subarktiske højfjeld befinder vi os i et sommerligt varmt og tørt landskab mod syd, ved Oslofjordens udmunding. Naturen er afvekslende her, og består af en mosaik af eng, hede og krat af buske og træer på næringsfattig, sandet jord.

Oslofjorden

Her ved kysten finder man også en lav skov af eg, hassel, ask og røn, der levner rigeligt med sollys til skovbundens tæppe af urter og græs.

Skov

Tudser og snoge er almindelige her. I en skov med eg og hassel kan man f.eks. støde på denne Bufo bufo der måler 10 cm.

Bufo bufo

Et af de steder, vi besøger, er en vindomsust halvø med et mosaikagtigt landskab bestående af flere forskellige naturtyper. Den mosaikagtige struktur giver gode levesteder for krybdyr, som trives i afvekslende terræn. Vi leder efter dyr på et fladt område, præget af store sten og krybende buske som slåen og enebær.

Habitat

Vi ser en del hugorme (Vipera berus), men får ingen ordentlige fotografier, da de i sommertiden kan bevæge sig lynhurtigt. De smutter væk før man får sagt ”hugorm!”. Vi kigger ind under en stor sten, som kunne være et godt skjulested.

Sten

Langt inde under stenen ser vi denne dejlige ”djævel”, som kigger ud på os. Som altid hos hugormen er dens pupiller lodrette. Hvilket nok bidrager til dens luskede udseende.

Vipera berus

Min datter og jeg går stille forbi et krat af sammenfiltrede buske. Vi opdager at der ligger en slange frit fremme på jorden, i kanten af krattet. Ved første øjekast kunne det være endnu en hugorm. Men øjnenes runde pupiller afslører at den er ufarlig. Det er et eksemplar af den legendariske glatsnog (Coronella austriaca), som findes i små områder af Skandinavien, men som er uddød i Danmark. Den næste to fotografier viser slangen som den lå før vi forstyrrede den.

Slangen ligger frit fremme, så vi sniger os tæt på den ved at ligge ned bag den store sten i forgrunden for ikke at blive set af slangen, der nok ville flygte, hvis den opdagede os i utide. Hvis den forsvinder ind i det tornede krat, ser vi den ikke igen.

For at kunne se slangen bedre løfter vi den forsigtigt op, for at tage den ud i lyset. Med den sædvanlige gode blanding af forsigtighed og beslutsomhed holder vi den blidt bagved hovedet, så den ikke kan bide.

Coronella austriaca

Det viser sig at være en voksen hun. Hunnerne skulle kunne kendes på bugens blågrå farve, mens hannerne er rødlige på bugen.
Sådan en glatsnog er flot, synes jeg.

Coronella austriaca

Under fotograferingen bliver jeg uopmærksom et øjeblik. Slangen hugger med god præcision, og leverer et eftertrykkeligt bid i fingeren.

Coronella austriaca snake bite

Vi sætter slangen tilbage, hvor vi fandt den, så den kan nyde freden når vi går. Med det blødende slangebid og andre gode ferieminder, siger vi farvel til den norske sydkyst.

Strandeng