Chalcides viridanus ved vulkanen Teide

Tenerife: del 2

Chalcides viridanus 2

Det var en mørk aften i februar. Luften var næsten tropisk, og strømmede behageligt ind af de åbne vinduer i bilen, mens vi zig-zaggede op ad en nordvendt skråning mod en stejl, slumrende vulkan – Teide, på øen Tenerife.

Min datter og mig havde en opgave foran os. Målet for aftenen var sat højt; at finde en særlig slags valseskink (Chalcides viridanus), som lever en temmelig skjult tilværelse på denne ø. Denne skink findes ikke andre steder i verden, bortset fra øerne La Gomera og El Hierro. Det er en kortbenet øgle med slangeagtig krop.

Opgaven virkede ret håbløs – som at finde en nål i en høstak. Vi havde ingen spor at gå efter. Alligevel var spændingen på sit højeste, da vi kørte ud i mørket. Da vi var nået godt et stykke op mod vulkanens nordside, til et sted med afvekslende vegetation, hoppede vi ud af bilen for at tage bestik af omgivelserne. Vi befandt os 575 meter over Atlanterhavets sorte, måneskinsglimtende overflade, der kunne ses længere nede i den retning, vi kom fra. Skråningen var bevokset med bregner og brombærranker.

At finde krybdyr i naturen kan være et hårdt arbejde. Som regel skal rigtig mange sten og klippestykker vendes om, før man er heldig at støde på noget af det, man leder efter. Inden for lommelygternes rækkevidde kunne vi kun se nogle få sten. Den første sten blev vendt om. Der var ingenting at se under den. Og sådan kan man ofte vende hundredevis af sten uden at finde noget. Nå, men man skal jo starte et sted. Og vi var foreløbig nået til sten nummer to. Vi vendte den om for at se om der var noget. Ved første øjekast så vi kun det tørre grus under stenen. Men ved nærmere eftersyn opdagede vi at en besynderlig mørk spids stak op af gruset. Det lignede sandelig en slags halespids – og det viste sig minsandten at halens ejer lå nedgravet i gruset, lige til at tage op med et løst greb om kroppen. Det var en Skink!

For at dokumentere fundet ville vi gerne fotografere øglen. Men den var ikke så glad for vores forstyrrende natterenderi. Nu så den sit snit til, i skæret af lommelygternes lys, at flintre direkte mod det filtrede brombærkrat. Hvis den nåede til krattet før os, ville vi aldrig få den at se igen. Med nogle desperate krumspring fik vi afspærret flugtvejen i sidste øjeblik. Nu kunne vi i ro og mag sætte øglen ned i en beholder, hvortil vi indsamlede noget luksuriøst blødt grus som soveplads til dyret, samt visne blade i eksklusiv kvalitet, indtil vi satte øglen ud under samme sten igen næste morgen, efter fotografering i dagslys.

Chalcides viridanus

Chalcides viridanus

Skriv et svar