Europæisk dværgpalme (Chamaerops humilis) i bjergkæden Tramuntana

Forleden kom jeg til at tænke på palmeeventyrne i bjergkæden Tramuntana, der fra Middelhavet rejser sig 1.400 meter på øen Mallorca. Her vokser dværgpalmerne frodigt i de laveste bjerge og på kystklipper. I de bjerge har jeg tilbragt nogle gode stunder i selskab med dværgpalmerne på tre rejser, senest i marts 2013.

Hvis man er turist på de kanter, så er Tramuntana og palmernes maleriske habitater hele turen værd, uanset om man er plantenørd eller ej. Her kommer et par bemærkninger om dværgpalmer, og nogle iagttagelser af artens naturlige voksesteder i bjergkæden.

Chamaerops humilis3

Det naturlige udbredelsesområde for dværgpalmen er det nordligste blandt palmer. Ingen anden palme vokser naturligt helt op til 43. breddegrad (i Italien), selvom dyrkede palmer findes endnu længere mod nord. Middelhavsområdets vestlige del er hjemsted for dværgpalmen, som er den ene af to palmearter med naturlig forekomst i Europa (den anden er Phoenix theophrasti).

Dværgpalmens kompakte vækst, og bladenes graciøse vifteform, har gjort den til en yndet prydplante i subtropiske områder – fra Tasmanien til Californien. Den hører til de mest kuldetålende arter blandt palmer, men er ikke hårdfør nok til Nordens klima, selvom den faktisk er nært beslægtet med de hårdføre hørpalmer (slægten Trachycarpus), som f.eks. vokser på friland i Botanisk Have i København (se tidligere indlæg).

Selv har jeg haft fornøjelsen af at opleve dværgpalmernes naturlige levesteder i smukke omgivelser. Bjergkæden Tramuntana er som et forbillede for romantikkens landskabsmalerier. Hyrdeagtige landskaber af forrevne, stormomsuste klipper og græssletter i melankolsk grågrøn, går over i skove af eg og fyr, som står grønne hele året.

Arkadien

Det arkadiske landskab har inspireret Frederyk Chopin, da han i vinteren 1838-39 opholdt sig i midt i bjergkæden, afsondret fra omverdenen i et kloster. Her komponerede han ved et jævnt klaver. Han udforskede det naturskabte og altmodische. Både palmer og landskabelig idyl indgår i hans tanker før afrejsen til bjergene. I et brev til veninden Juli Fontana skriver Chopin: “Jeg skal sikkert bo i et fortryllende kloster i det smukkeste land: hav, bjerge, palmer […] og ældgamle oliventræer.” Hans rejse blev en dyster og kvalfuld affære, men det er en anden historie.

Hvor vokser dværgpalmerne, og i hvilke naturtyper?
Tramuntana er altså et herligt sted at gå på opdagelse, hvis man kan lide bjerge og natur. Men palmerne vokser selvfølgelig ikke bare over det hele.

Mine iagttagelser i bjergene er foreløbig, at palmerne primært findes i ca. 50 – 300 meters højde. Jeg har sjældent set dem helt nede ved kysten, og nok aldrig over 400 meters højde. Palmerne ses især i bjergkædens mest sydvestlige og nordøstlige del. Der, hvor de findes, vokser de ofte i talrige grupper.

Første gang jeg oplevede dværgpalmer i naturen var i 2004. Løb op på toppen af Puig de San Martí, i ekstase over at være omgivet af tusindvis af naturens egne palmer. Her, og andre steder i bjergkædens nordligste del, har jeg set en del sortsvedne palmer.

Det kan man se på billedet herunder, som er taget på en af de vindtørre bjergtoppe, hvor Middelhavet bruser under de stejle afgrunde. Hærgende ild er en naturlig del af økosystemets dynamik på denne type levested. Middelhavet kan anes i baggrunden. Til højre i billedet står én af palmerne på lokaliteten, og til venstre står jeg. Dengang med betydeligt længere hår end i dag.

Chamaerops humilis5

Således er åbne områder med maki, græsser og halvbuske én af de naturtyper, som palmen er knyttet til. Her raserer naturlige ildebrande under den lange, tørre sommer. Arten tåler den skånselsløse græsning fra geder og får, som ellers har skadet mange vilde planter i Middelhavsområdet.

Chamaerops humilis9

I Tramuntana kan man også se dværgpalmer vokse i lysåbne skove af steneg (Quercus ilex) og aleppofyr (Pinus halepensis), ved klippefremspring og lysninger, der tillader sollyset at nå skovbunden. Man finder ikke dværgpalmer på steder, hvor kronetaget lukker det meste sollys ude.

Chamaerops humilis2

Chamaerops humilis7

I naturen er dværgpalmen virkelig – ja, en dværg. Stammen er sjældent højere end 1 meter høj. De højeste eksemplarer er dem, man ser i bjerglandsbyerne. Her er de taget i kultur, og kan blive over 4 meter høje. De trives godt i menneskers selskab, hvor andre vilde planter ikke konkurrerer om vand og næring. Som dyrket kan arten ved første øjekast minde om en slags Trachycarpus (hørpalme).

Chamaerops humilis1

De mest veludviklede eksemplarer, jeg har set i naturen, vokser bl.a. på små klippehylder på høje nordvendte klippevægge med god fugtighed. Fra et palmedyrkningsperspektiv er man nok vant til at tænke på dværgpalmer som meget solelskende planter. Men det gælder mest, hvis den dyrkes i Norden. Middelhavsområdets sommertørke og Sydens varme klima gør det rart for palmen at knytte sig til et køligt, fugtigt voksested.

Chamaerops humilis4

Dyrkning i Norden
Selvom palmen hører til de nordligste i naturen, så kan de i hårdførhed ikke måle sig med f.eks. slægten Trachycarpus. Alle mine forsøg med Chamaerops humilis på friland er endt med brune palmer, som her i 2005.

Chamaerops humilis

Botanisk Have i København har også lavet udplantningsforsøg på en beskyttet vokseplads udendørs (nær Maskinhallen). Dyrkning på friland har ikke just været en succes. Intet er tilbage af palmerne, på nær et skilt, som er palmernes gravsten.

Chamaerops humilis8

Til gengæld kan man se flotte, glade dværgpalmer i det kølige “Hus 2”, tæt på indgangen til “Hus 1” (Victoria-åkander og tropiske planter).

Konklusionen må være, at med mindre man kan tilbyde dværgpalmen et usædvanligt varmt mikroklima, helst med regnlæ og vinterdækning, så kan den næppe klare sig udendørs i Norden. Den bør snarere dyrkes under frostfri forhold, hvor den til gengæld ret taknemmelig, hvis den bare får godt med lys, vand og næring i vækstsæsonen.

Dværgpalmer i øvrige udbredelsesområde
Det sjoveste er nu alligevel at se dværgpalmerne i det fri. I de vestlige middelhavslande findes en del naturlige lokaliteter, hvor man kan studere palmer og habitater. F.eks. vokser den eftertragtede sølvfarvede variant, Chamaerops humilis var. argentea (også kaldet ‘Cerifera’) i Atlasbjergene i Marokko. Og hvem ved – måske findes der særlige, uopdagede varianter.

Én måde at forberede udflugter til konkrete palmelokaliteter, kan være ved hjælp af et opslag på databasen GBIF (Global Biodiversity Information Facility). Bemærk at databasen også registrerer enkelte fund af dyrkede eksemplarer uden for artens egentlige udbredelsesområde.

Andre kilder til information er selskaberne International Palm Society og European Palm Society.

Her er et foto fra en naturhistorisk rejse i Tunesien, hvor jeg fandt Chamaerops humilis i krat af rosmarin og trælyng.

Chamaerops humilis10

Skriv et svar